Note
Du skal logge ind for at skrive en note

I danskfaget er arbejdet med tekster det centrale. Men tekster kan til gengæld være mange ting i dansk. Vi arbejder med et udvidet tekstbegreb. En tekst behøver ikke blot være en novelle eller en roman. Det kan også være avisartikler, film, nyhedsudsendelser, statusopdateringer på Facebook, mundtlige samtaler, reklamer og meget andet. Fælles for dem er, at der er tale om kulturprodukter, der består af eller indeholder tegn, vi er fortrolige med.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note
René Magritte: Ceci n'est pas une pipe (Dette er ikke en pibe), 1929.
René Magritte, The Estate of Magritte/billedkunst.dk/Foto: The Granger Collection/Polfoto
René Magritte: Ceci n'est pas une pipe (Dette er ikke en pibe), 1929.
René Magritte, The Estate of Magritte/billedkunst.dk/Foto: The Granger Collection/Polfoto
Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Tekster består af tegn

Et tegn kan være mange ting. Ordet hund er et tegn. Et hoved, der nikker, er et tegn, et trafikskilt er et tegn, og et billede af en pibe er et tegn. Samtlige disse tegn har det til fælles, at de betyder noget. De henviser til et bestemt indhold. Et tegn kan vi derfor bestemme som et udtryk, der har et indhold. Lyden "hund", når vi siger det, eller de sorte streger på papiret, når vi skriver ordet h-u-n-d, er således udtryk, mens indholdet i dette tilfælde er en bestemt dyrerace. Et fotografi af en hund er ligeledes et udtryk, og indholdet er den hund, fotografiet afbilder. Den bevægelse, man foretager med hovedet, når man nikker, er et udtryk, og indholdet er "ja" i vores kultur.

De forskellige tegn indgår i koder, der giver regler for forbindelsen mellem udtryk og indhold. Dansk er f.eks. navnet på den verbalsproglige kode, der er dominerende her i Danmark, og som indeholder regler for forbindelsen mellem udtryk og indhold i de forskellige ordtegn, vi benytter.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Den type tegn, man først kommer til at tænke på, og som vi da også skal arbejde mest med i danskfaget, er netop ordtegn, men reklamer, billeder, film og samtaler indeholder mange non-verbale tegn (kropssprog) i form af f.eks. mimik og gestik, som vi også kommer til at arbejde med. Non-verbale tegn indgår ligesom ordtegn i forskellige koder. Endelig kan man tale om billedtegn. Et billede af en pibe er ikke en pibe, men netop et tegn for en pibe. De tegn, der hænger på toiletdøre, og signalerer, at der er tale om henholdsvis et dametoilet og et herretoilet, er også billedtegn.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Opgaver til Tekster består af tegn

For over 9000 år siden blev hænder malet/påtrykt på en væg i en hule i Santa Cruz i Argentina.
iStockphoto.com/nathanphoto
For over 9000 år siden blev hænder malet/påtrykt på en væg i en hule i Santa Cruz i Argentina.
iStockphoto.com/nathanphoto

Gruppearbejde:

  1. Nævn så mange ting, I kan, som man kan kalde tekster, og som er relevante at arbejde med i dansk. Husk definitionen på tekster ovenfor: Tekster er kulturprodukter, der består af eller indeholder tegn, vi er fortrolige med.
  2. Overvej, om der findes tegn/koder/tekster, som trods alt ikke er relevante at arbejde med i dansk?
  3. Giv eksempler på forskellige nonverbale tegn og overvej, hvad nonverbale tegn er gode til.
  4. Overvej, hvilke grundlæggende forskelle, der er på ordtegn, billedtegn og nonverbale tegn.
  5. Overvej hvad ordtegn er bedre til end billedtegn og omvendt.
  6. Hvad er forskellen mellem at læse en roman og se en film?
Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Hvad gør vi med teksterne i danskfaget? Vi gør i udgangspunktet det samme, som man gør, når man "læser" tekster i alle mulige andre sammenhænge. Vi forsøger at forstå dem. Men vi gør det imidlertid på en mere systematisk måde i dansk. Vi analyserer, fortolker og vurderer dem. Vi ser på, hvad de siger (indhold), og hvordan (form) de siger det.

Lad os starte med at se på, hvad vil det sige at analysere en tekst?

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Analyse af tekster

At analysere betyder at "op-løse" eller skille ad i mindre dele. Og det er netop, hvad man gør, når man analyserer tekster i dansk. Man ser på tekstens enkelte dele. Er det en novelle, det drejer sig om, kan man f.eks. undersøge, hvordan den er opbygget, hvilke personer der optræder i den, hvilket ordvalg der er benyttet osv. Analysen af disse enkeltdele bidrager til, at man bedre er i stand til at forstå hele teksten. Er der tale om en nyhedsartikel fra en avis, kan man se på, hvilke typer af kilder der er brugt, hvordan den er opbygget, hvilket sprog der er brugt osv.

En analyse må imidlertid ske på baggrund af nogle valg. Den må have et fokus. Man kan ikke analysere alle dele af en tekst; så bliver man aldrig færdig. Efter den første gennemlæsning af teksten har man som regel allerede en fornemmelse af, at der er nogle dele, der er vigtigere at se på end andre. Ofte vil grundlaget for denne udvælgelse bestå i, at man allerede har set nogle mønstre i teksten og har en hypotese om, hvad den vil sige, eller man har opdaget, at nogle ting springer i øjnene som særligt karakteristiske ved teksten. Evnen til at udvælge, hvad der er væsentligt at se på i en bestemt tekst, er dog også noget, der netop skal udvikles i dansktimerne gennem mødet med mange forskellige tekster.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Fortolkning af fiktionstekster

Er der tale om en fiktionstekst, f.eks. en roman eller en spillefilm, vil analysen typisk munde ud i, at man forsøger at formulere en samlet fortolkning af teksten. Ordet fortolkning bruges i danskfaget om den sammenfatning eller syntese af tekstens enkeltdele, der foretages efter analysen, og som forsøger at indfange og forstå tekstens mening eller grundidé – dvs. hvad teksten grundlæggende vil sige. I stedet for udtrykket "tekstens mening" taler man i danskfaget om tekstens tema. Temaet vil ofte kredse om en eksistentiel (almen) problematik eller grundkonflikt, som kendetegner det at være menneske.

Det er karakteristisk for fiktionstekster, at tekstens mening eller tematik ikke altid åbner sig for læseren med det samme. Den er ofte underforstået, skal læses mellem linjerne, eller gemmer sig på et dybere plan i teksten.

H.C. Andersens fortælling Kejserens nye klæder fra 1837 handler om to vævere, der overbeviser kejseren om, at de kan væve klæder til ham, som er usynlige for dem, der ikke duer til deres embede. Alle bliver narret, bortset fra et lille barn, der udbryder: "Men han har jo ikke noget på!", da han ser kejseren. Eventyret handler om en kejser, der har problemer med sine uduelige embedsmænd, men temaet i eventyret er menneskers manipulérbarhed. Det er den grundidé eller mening, som eventyret er bygget op omkring, og som handlingen i eventyret kredser omkring og er et billede på. 

Note
Du skal logge ind for at skrive en note
H.C. Andersen: Kejserens nye klæder, 1837.
Gyldendals Billedarkiv
H.C. Andersen: Kejserens nye klæder, 1837.
Gyldendals Billedarkiv
Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Fortolkningen kan bevæge sig et skridt videre og sætte teksten i relation til noget uden for teksten selv og dermed til den kontekst, den er skrevet ind i. Man kan f.eks. se teksten i lyset af, hvilken historisk periode den er fra, hvem forfatteren er, hvilken genre den tilhører, hvilke andre tekster den ligner osv. Man taler da om, at man perspektiverer teksten. Ofte er det først, når man på denne måde ser teksten i lyset af en større kontekst, at man bliver helt klar over, hvilke fortolkningsmuligheder der ligger i teksten.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Hvilken fortolkning er den bedste?

Hvordan kan man vide, hvilken fortolkning af en tekst der er den bedste? Spørgsmålet dukker ofte op i undervisningen. For det første må man svare, at den bedst mulige fortolkning af en tekst er den, der giver den mest sammenhængende og meningsfulde forståelse af tekstens enkeltdele. For det andet må man sige, at tekster sagtens kan give anledning til flere fortolkninger, men ikke alle fortolkninger kan lægges ned over en tekst. Der vil altid være nogle, der er bedre end andre.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Vurdering af faktatekster

Er det en faktatekst - f.eks. en nyhedsartikel eller en dokumentarfilm – vi skal analysere, er endemålet som regel ikke en fortolkning af teksten, men derimod en vurdering af, hvor god den er til at kommunikere sine synspunkter, hvorvidt den får sagt det, den gerne vil sige, og hvor præcist den rammer målgruppen. Her dykker vi altså ikke ned i det, der står mellem linjerne, som vi ofte gør, når det drejer sig om fiktive tekster, men her ser vi først og fremmest på det, der rent faktisk står på linjerne og vurderer, hvor godt og præcist teksten kommunikerer sit budskab.

På den anden side er det dog ikke sådan, at man ikke kan vurdere fiktionstekster og omvendt fortolke faktatekster. Når man udtaler sig om, at en roman er fremragende eller det modsatte, vurderer man den jo. Og når det gælder faktatekster, så må vi rent faktisk først fortolke - i betydningen forstå dem - før vi er i stand at vurdere dem. Sagen er blot den, at i dansk er fortolkningen som regel endemålet, når det gælder fiktionstekster, mens det er vurderingen, der er endemålet, når det gælder faktatekster (Lützen, 2011).

På samme vis, som man kan perspektivere fiktionstekster, kan man også perspektivere faktatekster til noget uden for teksten selv. Perspektiveringen kan f.eks. dreje sig om, at man sammenligner teksten med andre tekster, at man undersøger, hvordan den passer med den genre, den tilhører, eller man kan vurdere teksten i forhold til den historiske periode, den er skrevet i, de umiddelbare omstændigheder, den er udsprunget af, eller den kommunikationssituation, den indgår i (avis, internet, fjernsyn m.m.).

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Form og indhold

Tekster har både form og indhold. I en novelle er det f.eks. ikke nok blot at have fokus på indholdet, på hvad novellen handler om, og hvad der f.eks. sker mellem personerne; man må også have fokus på formen - dvs. hvordan novellen er skrevet. Her kan man f.eks. se på, hvilken fortællertype, der er valgt, hvilket særligt ordvalg, der præger teksten, eller hvilke sproglige billeder, der anvendes i teksten. Formen præger indholdet og har betydning for, hvordan vi oplever det, der fortælles.

Laver man en analyse af et læserbrev i en avis, er det heller ikke nok blot at se på indholdet og på, hvad afsenderen siger. Nok så afgørende er det at se på, hvordan læserbrevet siger det, det siger. Hvordan er det opbygget? Bruges der et særligt ordvalg? Er der en særlig tone i læserbrevet? Det samme gælder en reklameanalyse. Én ting er at finde frem til, hvad en reklame handler om og gerne vil sælge; en anden ting er at se på, hvordan den gør det. Hvilke billeder benytter den? Hvordan hænger billede og tekst sammen i reklamen? 

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Opgaver til analyse, fortolkning og vurdering

Gruppearbejde:

  1. Lav i grupper (uden hjælpemidler: bog/internet) en brainstorm på, hvilke punkter en analysevejledning til noveller/romaner bør indeholde.
  2. Saml de punkter, der ligner hinanden meget.
  3. Opdel punkterne, således at analysevejledningen begynder med indholds-punkter, efterfølges af form-punkter og afsluttes med punkter, der har med fortolkningen af teksten at gøre.
  4. Brug nu den analysevejledning, I har lavet, på en bestemt tekst. Brug alle punkterne i analysen, men overvej samtidig, hvilke punkter der viser sig at være mest relevante i forhold til netop den tekst, I arbejder med.
  5. Fortolk til slut teksten og overvej tekstens mening (tema).

Gruppearbejde: Find et læserbrev i en avis.

  1. Hvad vil afsenderen sige (indhold)?
  2. Hvordan siger afsenderen det (form)?
  3. Hvordan vurderer I teksten? Får afsenderen formidlet sine synspunkter klart og tydeligt nok? Hvad betyder den måde, læserbrevet er skrevet på, for det der bliver sagt? Eller anderledes formuleret: hvad betyder formen for indholdet?
Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Sprog, litteratur og medier

Danskfaget består af tre stofområder: det litterære, det sproglige og det mediemæssige område. Kort sagt af litteratur sprog og medier. De tre områder peger både på en række forskellige teksttyper og genrer, man skal stifte bekendtskab med i dansk, og på nogle forskellige metoder og analytiske værktøjer, man skal lære at bruge i den daglige undervisning.  

  • det litterære område er der fokus på fortolkningen af skønlitterære tekster, dvs. primært skrevne tekster indenfor fiktionsgenren. Teksterne kan være romaner, noveller, digte og essays, men også myter, eventyr, salmer og sange indgår. Der kan være tale om nyere såvel som ældre tekster, og teksterne vil ofte blive perspektiveret til den tid, de er skrevet i.
  • det sproglige område er der fokus på sproget som et kunstnerisk virkemiddel, der er fokus på vores daglige brug af sproget, for eksempel når vi argumenterer for en sag eller blot taler med hinanden, og der er endelig fokus på sproget som et system med bestemte strukturer og styret af bestemte regler, f.eks. grammatiske regler.
  • det mediemæssige område er der særligt fokus på de medier, teksterne indgår i. Her ser vi på, hvem tekstens afsender og modtagere er og på selve kommunikationssituationen. I praksis vil der ofte være tale om, at man enten beskæftiger sig med tekster, der tilhører faktagenren, f.eks. avisartikler, eller med tekster, der inddrager lyd- og billedmedier af forskellig art, f.eks. reklamer, tv-udsendelser eller film.

I stx vægtes stofområderne i forholdet 3:2:1, således at det litterære område udgør det mest omfangsrige område i dansk, det sproglige område det næstmindste område og medieområdet det mindst omfangsrige. I hf vægtes stofområderne i forholdet 2:2:1. I den daglige undervisning vil man ofte opleve, at de tre stofområder lapper ind over hinanden.

Note
Du skal logge ind for at skrive en note